erik_bagger

Samarbejdet mellem generationer

Far og søn. Designeren og aspiranten. Erik og Frederik Bagger. Et makkerskab med åbenlyst stort potentiale. For Frederik Bagger har om nogen fået design og forretningsforståelse ind med modermælken. Og Erik Baggers nye firma er blot en genoplivning af hans gamle firma, Erik Bagger Design A/S, som blev oprettet samme år, som Frederik blev født, 1988. Derfor var det måske forudbestemt, at det en dag skulle blive firmaet, hvor Erik og Frederik Bagger endelig skulle arbejde sammen. Et samarbejde som har sit udgangspunkt i kærlighed til godt og smukt design.