Erik Bagger, Frederik Bagger, Borddækning, service, design, dansk design,
Foto: Asger Mortensen
Erik Bagger, eb erik bagger, erik bagger, Erik Bagger Design,
Foto: Asger Mortensen
Foto: Asger Mortensen
Foto: Asger Mortensen

ForrigeNæste

Manden og nysgerrigheden

Der sker noget med hele lokalet, da Erik Bagger træder ind ad døren. Vi er på en populær café i indre København. Det er en tidlig hverdagsformiddag. Folk drikker stille deres kaffe og læser avisen med søvndrukne øjne. Men ved Erik Baggers entré bliver stilheden med det samme brudt og cafeen lavet om til noget, der minder om en dagligstue. Erik Baggers dagligstue. Ud af de første fem mennesker, Erik Bagger passerer på vej hen til vores bord, kender han, ja, fem. Smil, snak og skulderklap flyver pludselig rundt i det lokale, der før mindede om en døsig læsesal.

Nysgerrighed

Og herfra stopper Erik Bagger nærmest ikke med at tale, hvilket jo burde være perfekt i en interviewsituation. Men sådan er det ikke helt. Erik Baggers enorme nysgerrighed afbryder nemlig hele tiden ham selv. ”Hvor meget kan der egentlig være i den her?”, spørger han pludselig uden dog at forvente et svar, mens han løfter den nyankomne stempelkande op for at kunne se den fra samtlige vinkler. Han kigger koncentreret og forventningsfuldt på kaffen, da han hælder den i kopperne. Kopper som for øvrigt også bliver nærstuderet og kommenteret, fordi de er sponseret af Segafredo og dermed ikke er hans design. Men egentlig var vi lige gået i gang med at tale om starten på hans lange og fascinerende karriere.

Erik Bagger er uddannet guldsmed, men karrieren tog først for alvor fart, da Erik Bagger blev ansat på Georg Jensen i 1972. ” Det er jo en institution i dansk design. Og at jeg sad i modelafdelingen og fik lov til at udføre arbejde for andre kunstnere var helt vildt. Det var et fantastisk sted at være som ung designer. Men som altid er der også en fare for, at man mister sit touch med virkeligheden, fordi man bare sidder og tegner hele dagen. Derfor var det utroligt vigtigt for min forretningsforståelse og måde at tænke design på, at jeg også kom til at arbejde som sælger på Georg Jensen. Det lærte mig hele tiden at forstå og se nye muligheder i markedet, og den evne har været fundamentet i min karriere lige siden.”

Det lærte mig hele tiden at forstå og se nye muligheder i markedet, og den evne har været fundamentet i min karriere lige siden.

Dette fundament kombineret med Erik Baggers kroniske nysgerrighed får ham til at tage en radikal beslutning. ”I 1987 rejser jeg på ferie til New York, og dér får jeg nærmest en slags åbenbaring. I New York var der en fantastisk og ret enestående demokratisk og legende tilgang til design. Jeg blevet virkelig slået helt omkuld. Farverne, formerne og ideerne var noget helt andet end i Danmark; meget mere interessante, syntes jeg. Så samme dag jeg kom hjem fra New York, afleverede jeg min opsigelse hos Georg Jensen og startede mit eget firma op.”

Form Function. Det var firmaets navn, og med det samme ordene kommer ud over Erik Baggers læber ryger han igen ud af interviewet. I stedet for at tale om firmaets start prøver han at komme i tanke om, hvor tegningerne til de gamle designs er. Og har han egentlig nogle af de første store lysestager stående et sted? Han designede for resten også lamper til Louisiana.Men Erik Bagger behøver faktisk ikke sige så meget om Form Functions betydning for hans karriere. Øjnene siger det hele. En endnu større glød er pludselig tændt, fordi vi er nået ind til essensen af Eriks Baggers designfilosofi: at forstå en tidsånd og designe den.

En endnu større glød er pludselig tændt, fordi vi er nået ind til essensen af Eriks Baggers designfilosofi: at forstå en tidsånd og designe den.

Form Function opnår i sine første seks år stor folkelig succes med alt fra fluesmækkere til flaskeåbnere. Så stor at Erik Rosendahl i 1993 tilbyder at købe rettighederne til Erik Baggers designs og gøre ham til en bærende del af Rosendahl-koncernen. Erik Bagger takker ja, og grundlaget for en af Danmarks mest dynamiske og succesfulde designkonstellationer nogensinde er skabt.

Rosendahl

I de næste 9 år dominerer Rosendahl fuldstændig designmarkedet. ”Det mest fantastiske er jo, at vi ikke blev så dominerende ved at angribe vores konkurrenter. I stedet opfandt vi en helt ny genre inden for dansk design. Vi besluttede, at alle Rosendahl-produkter skulle være gaveartikler, og på den måde tog vi i stedet markedsandele fra blomsterhandlere og vinbutikker. Vi revolutionerede simpelthen industrien!”


”Vi startede med at producere en vinprop, og i løbet af et år havde den solgt 175.000 eksemplarer. På den baggrund skabte vi størstedelen af Gran Cru-serien, der blandt andet bestod af den vandkaraffel, som stort set alle danske husstande har mindst en af i dag. Der er selvfølgelig noget held forbundet med sådan en succes, men jeg tror først og fremmest det handlede om, at Erik og jeg var virkelig gode til at forstå vores potentielle kunder – og skabe et design, de kunne forbinde sig med. Vi ramte direkte ned i en tidsånd, fordi vi forstod den. ” Og så sker det igen. Pludselig ryger Erik Bagger ud af en tangent, der handler om, hvem det egentlig var, der fandt på navnet Gran Cru, og at han for resten altid burde have en diktafon med, så han kunne huske de ideer, der pludselig dukker op.
Langsomt men sikkert når vi dog til dette årtusinde, som starter med et brud med Rosendahl og starten på EB Erik Bagger a/s. Og ambitionerne i det nye firma var store. ”Vi tegnede og byggede et domicil i Allerød, hvor der var højt til loftet på alle måder. Og i løbet af kort tid havde vi designet service til restauranten i Operaen, holdt udsolgte foredrag på MOMA og udgivet en CD med Nellie, der hed Designmusic. Alle ideer blev udforsket, og det var en fantastisk fornemmelse. Men det var også et stort arbejde at have en masse ansatte og så mange vilde projekter kørende. Og til sidst følte jeg ikke altid, at jeg brugte min energi optimalt. Jeg savnede arbejdet med blyanten og det blanke stykke papir.”

Jeg savnede arbejdet med blyanten og det blanke stykke papir.

Og det er hele grunden til dette interview. Historien om designeren der revolutionerede en industri, skabte nogle af de mest populære designs i Danmark, fik sit eget succesfulde firma og alligevel valgte at vende tilbage til rødderne. Tilbage til tegnestuen med en blyant i den ene hånd og en kop kaffe i den anden.”Jeg vil gerne tilbage til det rene designarbejde, for det har jeg savnet. Samtidig har jeg lyst til at bevæge mig udenfor mine vante kategorier. Så jeg vil også kaste mig over for eksempel lampe- og stoledesign. Og så vil jeg også gerne have mere bevægelsesfrihed til at kunne promovere de mange ting, som jeg har designet for forskellige firmaer i tidernes løb. Det er jo designs, som jeg har lagt enormt meget tid og kærlighed i, og derfor vil jeg gerne kunne være med til at skubbe dem alle i den rigtige retning – lige meget om de er fra Rosendahl eller EB Erik Bagger A/S.”


Et andet dragende element i Erik Baggers nye designeventyr er muligheden for at arbejde helt tæt sammen med sønnen Frederik. Et makkerskab med enormt potentiale. For Frederik Bagger har om nogen fået design og forretningsforståelse ind med modermælken. Erik Baggers nye firma er nemlig blot en genoplivning af hans gamle firma, Erik Bagger Design A/S, som blev oprettet samme år, som Frederik blev født tilbage i 1988.
Og med det samme snakken falder på Erik Baggers nye firma, begynder ideerne at flyve frem og tilbage, som om han holder offentlig brainstorm. ”Vi burde have nogle faste dage hver måned, hvor vi inviterer designstuderende til at komme forbi og udveksle ideer og skitser”, lyder en af ideerne, mens en anden handler om at lave et program på TV3 og en tredje om indretningen af den nye tegnestue. Pludselig forstummer Erik Bagger dog for første gang denne formiddag. Dybt koncentreret hælder han en sjat kaffe op i sin kop. Den sidste kaffe i kanden viser det sig. Med glæde i stemmen udbryder han: ”Der kan sgu være to og en halv kop kaffe i sådan en stempelkande. Det havde jeg altså ikke troet.”

Der kan sgu være to og en halv kop kaffe i sådan en stempelkande. Det havde jeg altså ikke troet.

Kanden bliver nærstuderet igen, og selvom han lige har fået tilfredsstillet sin nysgerrighed, virker det som om, svaret blot har sat gang i endnu flere spørgsmål. Den evige nysgerrighed er nemlig Erik Baggers brændstof, og i modsætning til den virkelige verden virker det ikke til, at ressourcerne snart slipper op. Bare vent og se.